4. dag: Andenes til Tromsø
En tur på ca. 260 km. incl. færgeturen fra Andenes til Gryllefjord (1 time 40 min.). Kun et enkelt ophold i Finnsnes, hvor vi i den lokale SPAR købte frokost, som blev indtaget uden for forretningen. Ved ankomsten til Tromsø besigtigede vi straks Ishavskatedralen efterfulgt af en intro-tur rundt i byen, inden vi checkede ind på Quality Hotel Saga centralt beliggende i byen. Første aftensmåltid for egen regning. Den blev indtaget på en tapasresturant med norske retter - meget delikat.