
Pyrenærerne - dag 1
Fra CPH kl. ca. 08,00 - forinden morgenmad i loungen.
Ved ankomsten til Barcelona, blev vi - 22 rejsedeltagere - mødt af turens guide, Christian Martinez.
Efter l a n g ventetid ankom endelig vor bus, som bragte os til Girona, hvor vi blev indkvarteret på Hotel Carlemany Girona.
Om aftenen var der fælles middag - lækre tapas med lokal vin - på en lokal restaurant.
18/05/2019
København – Barcelona - Girona ca. 115 km

Pyrenærerne - dag 2
Efter morgenmaden kørte bussen os til Figueres få kilometer nord for Girona, hvor vi besigtigede det meget spændende Dali Museum, der er placeret i en gammel teaterbygning. Fotografierne viser et lille udsnit af indholdet i museet.
Herefter fortsatte vi med bussen til næste overnatningssted, Andorra, hvor vi blev indkvarteret på Hotel Best Andorra Center.
Køreturen til Andorra viste et fantastisk billede af Pyrenærerne. Til gengæld var Andorra by ikke noget at skrive hjem om.
19/05/2019
Girona – Figueres med Dali Museet – Andorra ca. 238 km

Pyrenærerne - dag 3
Målet for mandagens busrejse var valfartsbyen Loudes i Frankrig, men først skulle vi videre fra Andorra over sneklædte Pyrenærerne til Carcassonne - ligeledes i Frankrig - med den levende fæstningsbydel, der desværre var for meget turistet.
Efter ca. 475 km nåede vi sidst på eftermiddagen frem til Loudes, hvor vi overnattede på Hotel La Solitude med mere end 500 værelser, hvilket var bare ét af et stort antal (store) hoteller i byen med bare ca. 15.000 indbyggere.
Årsag: Titusinder af syge mennesker besøger hvert år et af Europas største pilgrimsmål, som er verdenskendt for sine mirakuløse helbredelser.
20/05/2019
Andorra – Carcassonne – Lourdes ca. 475 km

Pyrenærerne - dag 4
Formiddagen blev anvendt på iagttage det stor valfartsskue. Vor forargelse kendte ingen grænser. Gennemsnitligt besøges byen af 20.000 syge mennesker, der håber på miraklet!!
Desværre havde Helle pådraget sig et maveonde, hvorfor hun var sat ud af spillet hele dagen, så vi fik ikke set meget af den smukke by, Pau. Det samme gjaldt Biarritz - den mondæne franske badeby ved Biskay'en .
Herefter kørte vi til motorvejshotellet Urdanibia Park, Irun i Spanien.
21/05/2019
Lourdes – Pau – Biarritz – Hondaribbia, ca. 209 km.

Pyrenærerne - dag 5
22/05/2019
Hondaribbia – San Sebastian – Zarauz – Bilbao ca. 124 km